Handelsundersøgelse ved køb og salg af heste

Hos JustHorsies ønsker vi at hjælpe så mange som muligt med at gennemføre en god handel – både købere og sælgere. Handelsundersøgelsen er en afgørende faktor i de fleste hestehandler og derfor sætter vi i nedenstående artikel fokus på denne.

At handelsundersøgelsen sætter en stopper for ca. 10% af forventede handler indikerer, at den er vigtig. Derfor har vi talt med dyrlæge Henrik Sten Andersen fra Hørsholm Hestepraksis om netop handelsundersøgelsen; dens formål og indhold samt hvad man skal være opmærksom på.

Hvorfor er handelsundersøgelsen vigtig, og hvilket formål har den?
“Ved handelsundersøgelsen finder vi ud af, hvordan hesten har det i det øjeblik, den bliver undersøgt. Vi ved ikke om den fejlede noget dagen inden, eller om den bliver syg dagen efter”.
Henrik Sten Andersen, Dyrlæge, Hørsholm Hestepraksis

Dermed er handelsundersøgelsen ikke en garanti for, at hesten ikke på et senere tidspunkt kan komme til at fejle noget, men vi får et godt indblik i, om den pågældende hest er sund og rask og egnet til det formål, den skal bruges til.

Dyrlæge Henrik Sten Andersen fra Hørsholm Hestepraksis udtaler også:
“Desuden finder vi naturligvis kun ud af om hesten er OK dér, hvor vi undersøger den. Selvom hesten går igennem handelsundersøgelsen, kan den have fejl dér hvor vi ikke undersøger den.”

Oftest er det køber, der ønsker en handelsundersøgelse gennemført, men handelsundersøgelsen er også værdifuld for sælger. Netop fordi handelsundersøgelsen giver et godt og vigtigt billede af hestens sundhedstilstand på handelstidspunktet, er den god for begge parter at læne sig op af, skulle der blive problemer med hesten på et senere tidspunkt.

Desuden er det naturligvis rart for sælger at være forsikret om, at den hest man overleverer til en ny ejer er sund og rask ved overdragelsen.

Handelsundersøgelsens elementer; hvor omfattende bør den være?
Handelsundersøgelsen består af flere elementer og kan være mere eller mindre omfattende, alt efter hvad parterne aftaler.

Enighed om omfanget af undersøgelsen mellem køber og sælger
Hos Hørsholm Hestepraksis skal både køber og sælger udfylde et online aftalegrundlag senet 24 timer inden undersøgelsens udførsel. I dette besluttes det, hvilke elementer der skal indgå i handelsundersøgelsen.

Udover at sikkerheden for at man køber en sund hest bliver større jo mere man undersøger, er det også væsentligt i forhold til om eller hvordan man ønsker at forsikre hesten, hvor meget man vælger at få undersøgt.

Selve undersøgelsen er todelt: Den kliniske del og den røntgenologiske del
Typisk deles handelsundersøgelsen i to; den kliniske og den røntgenologiske.

Den kliniske del kan godt stå alene, og tilvælger man røntgenundersøgelse kan dette være enten kun af hestens ben eller også hele eller dele af hestens overlinje.

Henrik Sten Andersen lægger dog vægt på altid at starte handelsundersøgelsen med at gøre især køber opmærksom på, at matchet mellem hest og rytter er vigtigt og en forudsætning for at det kan svare sig at lade hesten gennemføre handelsundersøgelsen.

”Det er vigtigt at køber føler sig godt tilpas med at købe hesten i fald den går igennem handelsundersøgelsen. Inden man kommer til dyrlæge for at få gennemført denne, er det derfor vigtigt at man som køber er afklaret med at hesten passer til ens behov, herunder ridbarhed”.

Desuden er det vigtigt for Henrik Sten Andersen at få kendskab til hestens baggrund, eventuel tidligere sygehistorik samt at vide, hvad hesten skal bruges til i fremtiden, hvis handlen går igennem. Når man udfylder sit aftalegrundlag inden handelsundersøgelsen, er det også en mulighed at bede dyrlæge gennemgå hestens dyrlægejournal sammen med både køber og sælger. Dette kan give et indblik i, om der har været nogle forhold ved hesten tidligere, som er af betydning eller som kan risikere at få betydning senere.

Den kliniske del af undersøgelsen
Der startes som udgangspunkt med den kliniske del af undersøgelsen, hvor dyrlægen gennemgår hesten. Når selve undersøgelsen går i gang, undersøger dyrlægen først hesten i stalden.

Dér tjekkes som udgangspunkt:

• Hestens hoved inkl.
  • Mund, mundhule og tænder
  • Øjne
• Nakke, hals og ryg herunder
  • Reflekser
  • Symmetri
• Ben og hove
• Eventuelle ømheder og hævelser undersøges mere grundigt
• Hjerte og lunger
• Neurologi

Mønstring
Er alt fint ved ovenstående fortsætter undersøgelsen i ridehuset eller på ridebanen, hvor dyrlægen først ser hesten mønstret ligeud i både skridt og trav for at tjekke, om hesten er rengående og for at se om den bevæger sig symmetrisk. Dernæst longeres hesten både i trav og galop på begge volter; ligeledes for at se om hesten bevæger sig ubesværet, taktfast og uden halthed. Hesten skal desuden ses i longe i trav på en lille volte på fast bund.

Desuden lytter dyrlægen på hesten igen, efter den har fået pulsen op. Det kan tilvælges at dyrlægen også ser hesten under rytter.

Bøjeprøve
Det er forskelligt fra dyrlæge til dyrlæge hvornår i den ”dynamiske” del af undersøgelsen at bøjeprøven udføres i forhold til ovenstående mønstring.

I bøjeprøven bøjer dyrlægen hestens ben ét ad gangen, og umiddelbart efter bøjning af ét ben mønstres den i trav og tjekkes dermed for eventuel halthed. Bøjeprøven lægger lidt ekstra belastning på led og sener og en eventuel ømhed/ skade vil give udslag i en halthed på benet ved den efterfølgende mønstring. Resultatet af bøjeprøverne ses i lyset af hestens alder, størrelse, brugstype og evt. tidligere skadeshistorik.

Den røntgenologiske del
Når hesten er igennem den kliniske handelsundersøgelse, kan man fortsætte med den røntgenologiske del, hvis man har valgt det.

Her tager dyrlægen røntgenbilleder af hestens ben og hove og eventuelt dens overlinje alt efter, hvad køber og sælger har truffet beslutning om. Dyrlægen foretager en vurdering af de knogler og led, som der er taget røntgenbilleder af og vurderer, om der er forandringer eller afvigelser. Undersøgelsen foretages ud fra en standardiseret røntgenprotokol.

Nogle forandringer kan have stor betydning for hestens holdbarhed, mens andre oftest er helt uden betydning. Dyrlægen vurderer overordnet hestens sundhedstilstand og vurderer, om eventuelle forandringer menes at udgøre en øget risiko for hestens fremtidige brug.

Dyrlægen kan ikke ud fra overbliksvurderingen af røntgenbillederne vurdere hestens fremtidige præstationsniveau eller holdbarhed, men kan alene forholde sig til, hvorvidt der er forandringer eller afvigelser i de knogler, som der er foretaget røntgenbilleder af.

Konklusion: Dyrlægen giver en risikovurdering, som det er op til handlens parter at vurdere
Når hele undersøgelsen er gennemført, udfylder dyrlægen en handelsattest for hesten. Heri noterer dyrlægen, hvilke undersøgelser der er foretaget og om der findes nogle afvigelser i disse.

Slutteligt, på baggrund af de udførte undersøgelser og drøftelser med køber og sælger foretager den undersøgende dyrlæge en overordnet risikovurdering af, hvorvidt hestens sundhedstilstand på dagen for undersøgelsen menes at udgøre en risiko for den påtænkte anvendelse af hesten.

Her kan dyrlægen konkluderer, at der er (i) en normal, (ii) let forøget risiko, (iii) forøget risiko eller (iv) betydelig risiko for at hestens sundhedstilstand vil få betydning for den påtænkte anvendelse. Der tages ikke stilling til hestens værdi, værdiforringelsen af evt. fund ved undersøgelsen eller hestens gensalgsværdi.

Dyrlægen kan også konkludere, at det ikke er muligt at foretage en risikovurdering af hestens sundhedstilstand uden en supplerende undersøgelse af hesten. F.eks. hvis hesten er halt eller skadet.

Dyrlægen kan altså alene give en risikovurdering af hestens nuværende sundhedstilstand og handelsundersøgelsen kan ikke forudsige hestens fremtidige præstationsniveau eller kapacitet.

Beslutningen om hvorvidt en handel gennemføres er selvfølgelig op til køberen af hesten.